Demokrativært #5: Emilie Bohman Lange
Om omsorgsetiske handlinger og tilhørighed på biblioteket – og om hvordan man kan støtte borgere i at bruge deres stemme og finde sammen med andre.
I denne serie laver vi små portrætter af nogle af dem, der arbejder med demokratisk værtskab – professionelt eller frivilligt, i det offentlige, i civilsamfundsorganisationer eller i mellemrummene indimellem.
Hvert interview tager afsæt i vores model med det demokratiske værtskab som et hus, der udspiller sig på tre etager: At høre til, Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab, huset og de forskellige etager her.
Og husk i øvrigt, at der stadig er ledige pladser på vores masterclasses i demokratisk værtskab i Aarhus og København her i foråret.
Denne gang skal du møde Emilie Bohman Lange, der arbejder med demokratisk værtskab på lokalt på Tranbjerg Bibliotek i Aarhus:
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Jeg arbejder som biblioteksformidler på Tranbjerg Bibliotek hos Aarhus Bibliotekerne. Jeg blev ansat hos Aarhus Bibliotekerne i 2019 i forbindelse med et 4-årigt projekt, der hed Fremtidens Bibliotek. Jeg er uddannet antropolog og havde stort set ingen bibliotekserfaring, da jeg startede. Tranbjerg Bibliotek var udgangspunktet for at arbejde med design thinking, borgerinddragelse og udvikling med “fremtidens bibliotek” som ramme. Idéen var, at vi skulle eksperimentere med alle dele af bibliotekets praksis og udvikle et katalog med metoder og tilgange, som andre biblioteker kunne lade sig inspirere af.
Jeg fandt hurtigt ud af, at et væsentligt fokus handler om relationen til borgerne, andre aktører og foreninger i lokalområdet og dannelsen af fællesskaber - både midlertidige og varige.
Jeg blev introduceret for demokrati-arbejdet af nogle kollegaer, som er virkelig skarpe på, hvordan vi arbejder med demokratisk værtskab i forbindelse med vores arrangementer på Aarhus Bibliotekerne. Altså: Hvordan vi kan skrue på nogle forskellige elementer, for at komme tættere på det arrangement og den deltagelse, vi ønsker. Både under og eventuelt også efter arrangementet.
Efter jeg deltog på masterclassen i demokratisk værtskab sidste år, blev jeg især optaget af, hvordan vi på bibliotekerne også kan arbejde med demokrati og demokratisk værtskab i hverdagen. Jeg har bemærket, at når vi lykkes med at skabe samarbejde, samskabelse eller medskabelse mellem biblioteket og borgerne, starter det især med afsæt i den relation, de har til biblioteket – og til den medarbejder, de møder i udlånet. Det kan være, at jeg har haft en tilfældig snak med en borger om et eller andet, og hvis snakken har været god, har den borger måske lyst til at komme og deltage i noget på biblioteket en anden gang.
Det kan være svært at sætte rammen for at borgerne kan danne fællesskaber på bibliotekerne, hvis de ikke føler en grad af tilhørighed til biblioteket i forvejen eller til de andre deltagere. Masterclassen i demokratisk værtskab gjorde mig bevidst om, at de relationer vi har til borgerne på bibliotekerne og den relation, borgerne har til os som medarbejdere, er kimen til, at vi overhovedet lykkes med at arbejde med deltagelse og handlende fællesskaber på bibliotekerne.
Etage 1: At høre til
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
Der er mange perspektiver på spørgsmålet. Jeg vil tage fat i to her.
For det første handler det om, hvordan vi klæder folk på til at begå sig på biblioteket, når vi har ubetjent åbent, og hvordan de selv kan søge viden. Det kan være en borger, der gerne vil vide, hvor hun finder bøger om investeringer. Som formidler har jeg to muligheder. Jeg kan slå det op på min computer og gå ned og vise hende, hvor bøgerne står, eller jeg kan vise hende hjemmesiden, hvor hun selv kan gå ind og slå emner op og få at vide, hvilket nummer hun skal kigge efter på hylderne. I nogle tilfælde mener jeg, at den gode service er at vise, hvordan man selv kan finde og opsøge den viden, man er på udkig efter. I andre tilfælde er det at tage borgeren i hånden og føre dem hele vejen gennem processen. Det handler om at være god til at finde ud af, hvornår der er brug for det ene eller det andet.
Det andet perspektiv handler om tilhørighed: Hvordan får man folk til at føle, at de hører til? Hvordan kan vi skabe grundlag for, at folk kan bygge relationer med og til hinanden på biblioteket? Jeg var på et andet kursus, der handlede om professionel relationskompetence. Et af de begreber jeg tog med mig derfra er begrebet omsorgsetiske handlinger. En omsorgsetisk handling er, når man gør det muligt for andre mennesker at føle, at de gør noget godt for andre. Det kan fx også være en respektfuld dialog eller at anerkende andre mennesker for deres gode handlinger.
Jeg blev hurtigt bevidst om, at ved at gøre det muligt for folk at handle omsorgsetisk, så kan vi være med til at styrke deres følelse af tilhørighed. Jeg blev også pludselig bevidst om, at meget af den positive feedback vi får fra borgerne på Tranbjerg Bibliotek er på områder, hvor vi gør det muligt for borgerne at være omsorgsetiske.
Som på de fleste andre biblioteker har vi en stor gruppe avislæsere, der kommer på biblioteket for at læse dagens avis. Men det er ikke hver dag, vi er der til at tømme postkassen, fordi vi har ubetjent åbent nogle dage. Så vi har hængt nøglen til postkassen ind i avisskabet, så de selv kan gå ud i postkassen og tage avisen med ind på biblioteket. Aldrig før har vi fået så meget ros fra vores avislæsere!
Når de får lov til at hente avisen, så gør de ikke bare sig selv en tjeneste, de gør også de andre avislæsere en tjeneste. Og de føler også, at de gør os en tjeneste. De får mulighed for at handle omsorgsetisk. Vi udviser også tillid til dem ved at lade nøglen være offentlig tilgængelig, og det er også med til at skabe tilhørighed.
Et andet eksempel er, hvem der laver kaffen. Vi har flere forskellige fællesskaber i Tranbjerg, der bruger biblioteket såsom lektiecafé, seniorvejledning og strikkecafé.
Hos os skal de selv ud og lave kaffen. Fordi hvis de skal have en følelse af at høre til, er det jo helt nede i at lave kaffen selv. Vi har en strikkecafé, der har 13 års jubilæum i år. Da jeg startede, blev der kørt en vogn frem med te, kaffe og småkager, når de mødtes på biblioteket. Vi havde en snak om i personalegruppen, hvilken form for deltagelse, vi ønskede af de grupper, der bruger biblioteket, og vi ønskede i højere grad at give dem mulighed for at være medskabere. Derfor besluttede vi at give dem nøglen til køkkenet og inviterede dem ind til at lave kaffen selv. Vi siger tit, at biblioteket er borgernes: På denne måde får de mulighed for at tage fuldt ejerskab over deres arrangementer, fordi de ikke er afhængige af os ift. det praktiske. Og gruppen har aldrig været større, og de er begyndt at mødes oftere.
Så når man inviterer folk ind til at bruge køkkenet og lave kaffen, så giver man også plads til, at de kan udføre den omsorgsetiske handling for de mennesker, som de er værter for, når de bruger biblioteket. Og det er hele pointen.
Etage 2: Relationer
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
Jeg har brugt meget tid på at reflektere over, hvordan biblioteket kan være med til at styrke de lokale demokratier: Hvad kunne bibliotekets rolle være, når borgerne er meget optaget af et emne lokalt? Eller hvis der er større processer eller beslutninger i gang, der kommer til at berøre et lokalområde og dets hverdag?
Biblioteket er ofte et sted folk kommer og bruger deres stemme, når der sker forandringer lokalt. De fortæller os, hvad de mener eller er frustrerede over. Hvad skal jeg gøre, når folk brænder inde med en stemme, de gerne vil bruge? Hvor peger vi dem hen, når de ønsker at bruge deres stemme?
Og hvad med de borgere, der ikke er del af etablerede fællesskaber, der fx kan skrive høringssvar eller på anden måde give deres mening til kende? En stemme lyder højere, hvis den bliver sagt i kor med andre. Hvis det er en enkelt borger, der taler, så kan stemmen hurtigt drukne. Så hvordan kan vi som biblioteker og demokrativærter være med til at skabe muligheden for at alle kan blive hørt?
Jeg har lavet en mapping af Tranbjerg, jeg har hængt op på biblioteket. Det er kort over Tranbjerg, hvor jeg har plottet alle relevante aktører og lokale grupper ind på kortet, så alle i byen kan se, hvad der findes og hvor de finder dem. Det er et forsøg på at være med til at give borgerne et overblik og en mulighed for at vide, hvor og til hvem de kan henvende sig, hvis de gerne vil vide mere om fx, hvor man kan gå til tennis eller at der findes noget, der hedder Tranbjerg Grønne Nabofællesskaber.
For nogen kan dørtærsklen virke meget høj, hvis jeg siger til folk, at de skal prøve at kontakte fællesrådet eller andre lokale aktører. Kunne det starte i et møde med naboen? Evt. på biblioteket? Kunne vi som bibliotek lave et møde i stil med “kom og mød din nabo og snak om det her emne”. Og måske invitere nogle andre lokale aktører ind, der kan hjælpe med, hvordan man navigerer i det politiske system, hvis man bliver enige om, at man gerne vil igangsætte en handling.
Jeg har endnu ikke et svar på, hvordan vi bedst handler som biblioteker og hvad der er mest hensigtsmæssigt, men jeg vil gerne være med til at starte samtalen om det.
Etage 3: Handling
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
Første gang jeg prøvede at støtte et lokalt handlefællesskab, var det med det formål at lave et fællesskab, der skabte aktiviteter for andre. Vi engagerede nogle borgere, vi allerede havde relationer til. Men selvom der var en god energi og stemning i gruppen, kunne jeg også mærke, at det var svært at finde en indgangsvinkel til at lave konkrete aktiviteter. Det var en vigtig lektie: Der skal både være en relation og en fælles interesse. Og nogle gange skal vi som biblioteker også støtte op med viden og inspiration.
Anden gang jeg gav mig i kast med at etablere et fællesskab udsprang af, at jeg mødte forskellige borgere på biblioteket i Tranbjerg, der var optaget af at arbejde med natur og bæredygtighed Nogle var optaget af vild natur, nogle havde fokus på på affaldsindsamling, og en, der brændte for at starte Grønne Nabofællesskaber i Tranbjerg. De kendte ikke hinanden, men jeg kendte jo dem og inviterede dem alle til et møde på biblioteket. Inden jeg fik set mig om, havde de etableret Tranbjerg Grønne Nabofællesskaber og var i fuld gang med at planlægge forskellige aktiviteter sammen. Jeg har stået helt stille på sidelinjen lige siden.
Så hvordan hjælper jeg de involverede med at finde veje til handling? Ved at have et godt netværk og gode relationer til forskellige mennesker i det lokalområde, hvor jeg arbejder, og at introducere folk for hinanden, når det giver mening.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så udbyder vi to nye to-dages masterclasses i demokratisk værtskab her i foråret:
📆 D. 19.-20. marts 2025 hos Sager der Samler i Aarhus
📆 D. 13.-14. maj 2025 i København
Masterclassen er for alle, der arbejder med at understøtte engagement, deltagelse og samskabelse – og dermed åbne demokratisk engagement op for endnu flere.
