Demokrativært #4: Asmund Hejlskov Bertelsen
Om at gøre folkebiblioteket til platform for lokaldemokrati og give nøglerne til dem, der ikke kommer af sig selv.
I denne serie laver vi små portrætter af nogle af dem, der arbejder med demokratisk værtskab – professionelt eller frivilligt, i det offentlige, i civilsamfundsorganisationer eller i mellemrummene indimellem.
Hvert interview tager afsæt i vores model med det demokratiske værtskab som et hus, der udspiller sig på tre etager: At høre til, Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab, huset og de forskellige etager her.
Denne gang skal du møde Asmund Hejlskov Bertelsen, der arbejder med demokratiudvikling og demokratisk værtskab på Aarhus Bibliotekerne:
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Min jobtitel er demokratiudvikler. Det handler bl.a. udvikle bibliotekernes arbejde og rolle i demokratiet og på den måde også om at bidrage til at styrke det lokale demokrati.
Vi har tre parametre, vi arbejder med, når vi planlægger vores demokratiaktiviteter.
Den første er fra refleksion til handling: Har vi fokus på at skabe et rum for refleksion, eller handler det om at skabe mulighed for at handle?
Det andet parameter går fra individ til fællesskab: Er det noget, du primært deltager i som individ, eller handler det om at skabe fællesskab?
Det sidste parameter går fra græsrod til magthavere: Altså, hvem er til stede? Hvilke stemmer kommer til orde?
Vi bruger disse parametre til at tydeliggøre de forskellige spænd, der er i forhold til demokratisk deltagelse, og de mange forskellige måder vi kan skabe rum, hvor vores brugere eller borgere i Aarhus kan mødes for at finde sammen omkring noget, der interesserer dem, eller en forandring, som de gerne vil skabe.
Etage 1: At høre til
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
Vi prøver at udvikle vores formater. Tidligere var vi nok tilbøjelige til at have mange arrangementer med folk, der sidder på stolerækker, og en forfatter eller en politiker eller en anden magthaver, som taler til dem. Så prøver vi at bryde de der formater op og se, hvordan vi kan arbejde med at skabe rum, hvor der bliver skabt en stemning, hvor man føler, at man hører til og er berettiget til at være her og deltage. Netop som I også taler om.
At man får en oplevelse af, at man faktisk kan handle og påvirke det samfund, som vi er en del af. Derfor prøver vi i videst muligt omfang at sikre, at der altid er en mulighed for, at man kan deltage på den ene eller på den anden måde.
Vi holdt fx et arrangement på Gellerup Bibliotek med titlen “Hvad drømmer du om i Gellerup?” Det er jo et område, der har undergået store forandringer. Meget er blevet revet ned, og der er blevet bygget meget nyt. Og blandt beboerne har der været stor frustration og følelse af at være koblet af. Vores mål var derfor at skabe en fællesskabsfølelse og en positiv energi, der så fremad og fokuserede på at skabe mulighed for handling. Der var ingen scene. Alle stolene var i øjenhøjde. Og selvom borgmesteren og formanden for Brabrand Boligforening og nogle af de store udviklere i området deltog, så havde de ikke en privilegeret position. De kunne bede om ordet, som alle andre.
Alle kunne bede om ordet og fortælle om, hvad de drømmer om for Gellerup. Der var ca. 70 deltagere, og mikrofonen skiftede hænder 36 gange. Det der skete var, at mange af dem talte til hinanden, mere end at de talte til de politikere eller magthavere, der var til stede. Hvis vi nu havde sat magthaverne op på en scene, så havde de alle henvendt sig til dem. I stedet talte de til hinanden – og det gav en helt anden energi. Bare det at give plads til at formulere positive visioner for det område, man bor i.
Etage 2: Relationer
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
De lokale biblioteksfolk gør et stort arbejde ved at række ud til borgere i lokalområdet. For mange opleves biblioteket virkelig som et sted, hvor man har adgang. Selvfølgelig er der altid en dørtærskel, der skal trædes over. Og for nogle er det nemmere at gå ind på biblioteket, end det er for andre. Men for de fleste er det alligevel nemmere at møde op her end fx på Rådhuset.
Men nogle gange når vi selv laver arrangementer, kan vi efterfølgende konstatere, at alle dem, der deltog, er nogle, der ligner os selv. For man er jo tilbøjelig til at planlægge noget, som man selv synes, det er fedt. Så får man virkelig den erkendelse af, at jeg ikke kan vide, hvad andre, der ikke lever som mig, synes er fedt. Jeg bliver nødt til at gå ud og snakke med nogen, og være parat til også at gøre noget helt anderledes.
Blandt andet derfor indgår vi partnerskaber for at henvende os til borgere, som ikke kommer på biblioteket. Vi har samarbejdet med foreningen Gadeliv, som arbejder for at forbedre vilkårene for mennesker, der lever på gaden og ikke har et hjem eller har misbrugsproblemer. Vi spørger dem, hvordan vi kan sætte nogle biblioteksaktiviteter op, som de tænker er relevante, som de synes, det kunne være fedt at deltage i. For bibliotekerne er også mindst lige så meget deres. Og det er jo den forpligtelse, vi har.
Lige nu arbejder vi med Kofoeds Skole, som også har en afdeling her i Aarhus. Vi giver dem “nøglerne” til en af vores sale i tre dage, og så indtager eleverne rummet og laver udstillinger og åbne værksteder. Vores opgave til eleverne var, “I skal lave noget, som I synes vil være fedt, og som I tænker, jeres venner vil synes vil være fedt at komme til.” Og så har vi selvfølgelig prøvet at sætte fantasien i gang og vise billeder af forskellige ting, der har fundet sted på biblioteket. Fordi vi tit oplever, at vi selv har en anden oplevelse af, hvad man faktisk kan på et bibliotek, end mange andre har. Så vi har også en kommunikationsopgave i forhold til at fortælle om, hvad der faktisk kan lade sig gøre på biblioteket, og hvad bibliotekets rum kan bruges til.
Etage 3: Handling
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
Jeg kan simpelthen ikke lige komme på et eksempel på, hvor vi kan sige, at dette fællesskab eller denne handling, den startede på biblioteket. Men jeg tror virkelig, at det kan opstå, når vi bringer borgere sammen, der ikke ellers ville have mødt hinanden.
Forleden holdt vi et arrangement om livet med handicap. Vi havde inviteret Christian Budde, der er rådmand for sundhed og omsorg, Socialdemokratiets socialordfører Camilla Fabricius, og Thorkild Olesen, der er formand for Danske Handicaporganisationer. Og der var både plads til at rette direkte spørgsmål til politikerne og få svar på nogle ting, men også til at politikerne kunne lytte til folks historier om, hvad der gør deres hverdag svær.
Men det var ikke os, der var værter for det. Altså, vi stod for det praktiske og planlægningen, men rollen som den primære vært havde vi givet til Mads Jannik Holm, der selv lever med funktionsnedsættelse. Han havde aldrig prøvet at moderere sådan noget før. Men han gjorde det rigtig godt.
Jeg kan rigtigt godt lide at arbejde på den måde. Altså med at vi giver noget kompetence videre. Det er jo også en måde at give nøglerne på, tænker jeg. Altså helt konkret at give mikrofonen fra sig.
Tak for at du læste med! Send meget gerne nyhedsbrevet videre til andre, som du tænker, kan få glæde af det.
Formatet er stadig under udvikling, så du må endelig sende os dine kommentarer, forbedringsforslag, samt anbefalinger til værter, hvis praksis inspirerer dig, som du synes, at vi bør lave et lille interview med til denne serie.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så holder vi vores næste to-dages masterclass d. 19.-20. marts 2025 hos Sager der Samler i Aarhus (og ikke, tidligere annonceret, i februar – vi har været nødt til at rykke det af kedelige årsager).
Masterclassen er for alle, der arbejder med at understøtte engagement, deltagelse og samskabelse – og dermed åbne demokratisk engagement op for endnu flere.
