Demokratisk værtskab er en metode til at komme mennesker i møde og støtte dem i at bruge deres stemme og handlekraft i og med et fællesskab.
Dette nyhedsbrev er et samlingspunkt og praksisfællesskab for demokratiske værter i Danmark, der ønsker at finde fagfæller, udveksle erfaringer og blive klogere på vores fælles praksis.
Hvad er demokratisk værtskab?
Demokratisk værtskab er på ingen måde en ny ting. Gennem de sidste 150 år har der været værter, der har arbejdet for at byde folk indenfor i demokratiske fællesskab og støttet dem i at bruge deres stemme: Lærere, foreningsaktive og demokratiske iværksættere bag højskoler og folkeoplysningsforbund har gjort op med det, som Svend Auken har kaldt “almuesindet” – følelsen af, at det er de andre, der bestemmer, at ikke kan noget selv.
Dette demokratiske værtskab har gået hånd i hånd med den kamp for at udvide kredsen af medbestemmelse i det formelle demokrati. For det kræver målrettet, empatisk værtskab at møde dem, der oplever demokratiske udenforskab og støtte dem i at finde deres stemme og kræve deres ret. Sådan som bl.a. kvinder, fattige, tjenestefolk og unge har gjort i løbet af det danske demokratis korte historie.
Men selvom alle voksne danske statsborgere i dag på papiret har lige adgang til at deltage i det formelle demokrati med folketing og byråd, så er det langt fra alle, der gør det. For vores demokratiske system bygger på de nære fællesskaber i hverdagen, hvor vi formes og dannes til at være en del af et større fællesskab. Og afstanden mellem de to bliver stadig større. Og netop derfor er det så vigtigt at sætte fokus på demokratisk værtskab som en afgørende forudsætning for vores demokratiske kultur og livsform.
Der er stadig mange, der påtager sig dette demokratiske værtskab og det ansvar, der følger med: Både frivillige foreningsaktive, som fx Bydelsmødrene, der bygger bro mellem etniske minoritetskvinder, der ofte er isolerede og ikke kender deres rettigheder og muligheder i det offentlige system. Og professionelle som boligsociale medarbejdere, lærere, pædagoger, bibliotekarer og kulturhusansatte, der har demokratisk dannelse som en del af deres arbejdsbeskrivelse.
Men for mange er muligheden for at praktisere dette værtskab under pres, fordi deres hverdag er presset af alle de andre, ofte mere målbare krav, som deres arbejdspladser stiller til dem. Og det betyder, at de fine idealer om demokratisk dannelse lidt for ofte bliver henvist til festtalerne, og ikke nødvendigvis altid praktiseres i hverdagen.
Derfor må vi styrke det demokratiske værtskab. Dels ved at give det et navn og en tydelig faglighed. Dels ved at dele de erfaringer og redskaber, der skal til for at skabe trygge og imødekommende rammer for demokratisk handling, som vi – og så mange andre demokratiske værter – har udviklet gennem tiden.
Vi ser disse rammer som et hus, der består af tre etager med tre formål:
Stemning: At styrke følelsen af at høre til.
Relationer: At styrke relationerne mellem borgere, mellem fællesskaber og mellem borgere, politikere og demokratiske institutioner.
Handling: At styrke handlemuligheder og følelse af handlekraft.
Stemning er husets fundament og forudsætningen for demokratiet som livsform. Det er stemningen af, at man er velkommen og hører til, også når man er frustreret. Den gør, at vi kan rumme uenighed og forskellige interesser – fordi vi kan mærke, at vi er en del af det samme fællesskab. Det er denne stemning, der gør, at vi tør bruge vores stemme. Fordi vi tror på, at der bliver lyttet. Ikke, at vi nødvendigvis får ret, men at verden svarer. At vi oplever en genklang.
Den midterste etage indeholder relationer. Det er den gensidige kontakt og forbindelse, vi har til andre mennesker og de bånd, vi knytter til hinanden. Gennem disse relationer forstår vi hinanden bedre og får mulighed for at handle i fællesskab.
Den øverste etage er de demokratiske handlinger. Det er her vi omsætter frustration og drømme til fælles handling, finder vores stemme og mærker, at handlekraft er noget vi giver hinanden.
Når vi snakker om demokrati, fokuserer vi ofte alt for meget på den øverste etage. Vi tæller, hvor mange der møder op, melder sig ind, stemmer, tager ordet eller stiller op. Men der er alt for lidt fokus på de forudsætninger, der skal være på plads for at folk overhovedet finder modet til at deltage.
Derfor handler demokratisk værtskab ikke kun om at lede en formel demokratisk proces og træffe gyldige flertalsbeslutninger, men i endnu højere grad om at understøtte de bagvedliggende forudsætninger, der gør denne proces mulig. Derfor er det demokratiske værtskab især forankret i hverdagen. Med fokus på at tage sig tiden til at støtte den tilhørsfølelse og de relationer, der gør, at folk føler sig velkomne og sikre på, at deres engagement vil blive mødt og værdsat.
