Demokrativært nr. 2: Rikke Klindt
Om at komme ud over "Tordenskjolds soldater" og at bruge glæde som løftestang i det demokratiske værtskab.
I denne serie laver vi små portrætter af nogle af dem, der arbejder med demokratisk værtskab – professionelt eller frivilligt, i det offentlige, i civilsamfundsorganisationer eller i mellemrummene indimellem.
Vi beder værterne fortælle om deres erfaringer og praksis. Det kan både handle om at mindske demokratisk udenforskab, og om at skabe en anden kultur, hvor borgerlysten er i centrum, borgerne får nøglerne og de professionelle bliver understøttende.
Hvert interview tager afsæt i vores metafor med det demokratiske værtskab som et hus, der udspiller sig på tre etager: Stemning (eller tilhørsfølelse), Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab, huset og de forskellige etager her.
Og nu skal du møde Rikke Klindt, der udover sit arbejde som skoleleder, også påtager sig rollen som demokrativært i sit lokalsamfund:
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Jeg bor i Jyderup på Vestsjælland, hvor jeg har været aktiv i byens foreningsliv de sidste 10-12 år. Jeg er også formand for Jyderup Lokalforum, der har til formål at sikre dialogen mellem lokalområdet og kommunalbestyrelsen og administrationen i Holbæk Kommune, som Jyderup er en del af.
For mig er frivilliglivet det, der binder os sammen. Det er her vi lærer hinanden at kende på tværs af skel. Vores små byer og vores land ville være fattigt uden.
Da jeg begyndte at være aktiv, bestod frivilliglivet i Jyderup i meget høj grad, af en masse mennesker der havde lavet rigtig meget frivilligarbejde i rigtig mange år, som undrede sig over, og var trætte af, at der ikke var flere, der ville være med. Vi talte meget om ’Tordenskjolds soldater’ og hvordan vi kunne få flere til at deltage i foreningsarbejdet.
For mig er det tydeligt, at der er sket en markant ændring i, hvordan mennesker er frivillige, hvad de involverer sig i, og hvorfor. Det er nemt at komme til at gøre tingene på den måde vi altid har gjort, og den måde, der passer til os selv, men hvis vi skal have andre mennesker med, så bliver vi nødt til at kigge på hvad der står i vejen for, at de kan deltage: Ligger møderne på de rigtige tider på ugen? Er indholdet spændende nok? Ved de overhovedet, at de er velkomne? Er der nogen der byder dem velkommen? Og så videre.
Jeg tror, at hvis mennesker skal prioritere at være med til et frivillig-arrangement, så vil de have god energi ud af det. De gider ikke være sammen med sure mennesker, lave kedelige opgaver, eller føle at ingen sætter pris på det de gør.
Etage 1: At høre til
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
Sammen med nogle andre lokale forældre startede jeg foreningen "Det gode børneliv" fordi vi gerne ville lave flere store børnearrangementer for alle børn i byen. Fælles MGP-aften med afstemninger og cupcakes. Halloween. Fastelavn. Sodavandsdiskotek. Den slags.
I stedet for at spørge hvorfor folk ikke ville være frivillige, vendte vi den om og spurgte, 'hvad er forhindringen, der står i vejen for, at disse mennesker kan være med?'‘
Min drivkraft er idéen om, at mennesker skal føle, at de har værdi. Det handler om at se den enkelte. Få dem til at føle, at de er skidevigtige. Det bliver folk meget draget af. Jeg tror på, at folk kan mærke intentionen bag.
Vi havde jo selv børn, så vi besluttede at holde vores møder lørdag formiddag derhjemme med legetøj på gulvet, så børnene kunne være med. Til hvert arrangement valgte vi et tema, og så inviterede vi folk til at bidrage med stort og småt. Vi kiggede på, hvem skal have en lille opgave, som de kan vokse med, og hvem skal bare have noget, som de selv kan løbe med? Det vigtige var, at hver aktør følte, at arrangementet ikke kunne lykkedes uden dem.
Min drivkraft er idéen om, at mennesker skal føle, at de har værdi. Det handler om at se den enkelte. Få dem til at føle, at de er skidevigtige. Det bliver folk meget draget af. Jeg tror på, at folk kan mærke intentionen bag. Vi holdt arrangementer for at have det dejligt sammen. Ikke for at få mange til at komme. Det handler ikke bare om at rekruttere flere frivillige eller få så mange som muligt til komme. Det handler om at skabe et fællesskab – et sted, hvor folk har lyst til at være med.
Etage 2: Relationer
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
Til hvert af vores arrangementer gjorde vi rigtigt meget ud af byde folk velkommen. Folk er meget mere usikre, end vi tror. Bare det at tage imod dem, vise dem hvor de kan lægge jakken, hvor toiletterne er. Det betyder vildt meget.
Og så – jeg ved godt, at det lyder helt vildt banalt – så har vi bare været glade! Folk har kunnet mærke på os, at vi var glade for at se dem. Glade for at lave det her sammen. Det burde give sig selv, men det gør det bare ikke. Til mange frivillige arrangementer er arrangører alt for ofte lidt sure og korte for hovedet. Fordi de er pressede over alle opgaverne, og lidt bitre over, at der ikke er flere, der har hjulpet. Og det mærker man godt som gæst.
Jeg kom voldsomt i unåde hos nogle af de gamle frivillige i en periode, fordi jeg kom til at sige, at de godt kunne være ekskluderende uden at være bevidste om det. Men pointen var og er ikke, at vi gør noget forkert. Pointen er, at vi hele tiden skal se på os selv udefra. For ellers kommer vi til at gøre det, der passer bedst til os selv, og så risikerer vi at ekskludere dem, der vil noget andet.
Etage 3: Handling
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
Sidenhen har jeg været med til at starte flere initiativer op i Jyderup. I vinteren 22/23, da fjernvarmepriserne steg voldsomt, og mange lokale familier virkelig var presset økonomisk, startede vi Madoasen i Jyderup, hvor folk kan komme og hente overskudsmad fra de lokale supermarkeder.
Her gjorde jeg en dyd ud af at prøve at engagere folk uden for mit eget netværk. For selvom folk gerne vil hjælpe, så er det ekstra pres, når man altid tager fat i de samme folk. Så hver gang vi manglede noget – en gulvspand, snacks, en trailer – så skrev jeg ud i den lokale Facebook-gruppe og bad om hjælp. Og folk derude ville så gerne hjælpe!
Til jul holdt vi "Juleaften i Fællesskab", hvor vi holdt fælles juleaften for alle dem, der savnede nogen at holde jul med, eller som ikke havde råd til at holde en rigtig juleaften. Og vi organiserede det hele over Facebook. Vi lavede en lang indkøbsseddel, hvor folk kunne byde ind med det, de lige havde mulighed for.
Der var folk, der var vildt generøse og kom med 10 ænder. Og så var der hende, der kom med en flaske kulør. Det stod på sedlen – og det var lige det, som hun havde mulighed for at give. Men hun kom og hun gav det. Hun var med til at holde jul for 100 mennesker, der ellers ikke kunne holde jul. Det glemmer jeg aldrig.
Tak for at du læste med! Send meget gerne nyhedsbrevet videre til andre, som du tænker, kan få glæde af det.
Formatet er stadig under udvikling, så du må endelig sende os dine kommentarer, forbedringsforslag, samt anbefalinger til værter, hvis praksis inspirerer dig, som du synes, at vi bør lave et lille interview med til denne serie.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så holder vi vores næste 2-dages masterclass d. 26.-27. februar 2025 hos Sager der Samler i Aarhus.
Masterclassen er for alle, der arbejder med at understøtte engagement, deltagelse og samskabelse – og dermed åbne demokratisk engagement op for endnu flere.