Demokrativært nr. 1: Jannie Rasmussen
Første afsnit i en serie, hvor vi beder folk sætte ord på deres arbejde med demokratisk værtskab.
I denne nye serie portrætterer vi nogle af de folk, der arbejder med demokratisk værtskab. Det kan både være professionelt og frivilligt – i det offentlige, i civilsamfundet eller i mellemrummene indimellem.
Formatet til serien er til dels inspireret af portræt-serien “Mennesker, der bare går i gang”, som samlede op mod 150 portrætter af hverdagsaktivister op til og efter folkefestivallen Rethink Activism.
Her sætter vi fokus på det demokratiske værtskab og beder værterne fortælle om deres erfaringer og praksis. Det kan både handle om at mindske demokratisk udenforskab, og om at skabe en anden kultur, hvor borgerne får nøglerne og de professionelle bliver understøttende.
Hvert interview tager afsæt i vores metafor med det demokratiske værtskab som et hus, der udspiller sig på tre etager: Stemning (eller tilhørsfølelse), Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab, huset og de forskellige etager her.
Formatet er stadig under udvikling, så du må endelig sende os dine kommentarer, forbedringsforslag, samt anbefalinger til værter, hvis praksis inspirerer dig, som du synes, at vi bør lave et lille interview med til denne serie.
Og nu kan du godt glæde dig til at møde Jannie Rasmussen:
Demokrativært nr. 1: Jannie Rasmussen
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Jeg er konsulent i Nyborg Kommune, hvor jeg har arbejdet med frivillighed, civilsamfund og samskabelse de sidste 10 år. Jeg har været meget optaget af, hvordan kommunen og civilsamfundet kan vende sig mod hinanden. Hvor vi ikke ser det som to adskilte størrelser, men som en større enhed i et kommune-fællesskab, der er dybt og gensidigt afhængigt. Ordet “Kommune” betyder jo “fælles opgave”. Så hvordan vi kan danse den der moderne velfærdstango, hvor vi tør tage skridtet ind over hinandens domæner og invitere hinanden ind til en fælles opgaveløsning?
Det har jeg arbejdet med både i kommunens civilsamfundsstrategier, men også direkte i mødet med de lokale foreninger, og internt i den kommunale forvaltning. For det er sindssygt vigtigt, at det ikke kun er mig som en enkelt medarbejder, der gør det her. Min opgave er bl.a. at klæde flere i organisationen på til at påtage sig denne opgave. Det handler om at etablere et nyt mindset. Et af problemerne har tidligere været, at vi som kommune fx har det med kun at kunne samarbejde med godkendte folkeoplysende foreninger. Men hvad med alle de andre? Alle dem med hjertesager? Organisationen har skullet lære at turde stole på folk, der ikke bare er organiseret i klassiske foreninger.
Jeg er ved at lave en guide til ledere og medarbejdere i kommunen, der hedder ”Sådan samarbejder vi med civilsamfundet.” Et vigtigt kapitel i denne er "kunsten at drikke kaffe." For dette demokratiske værtskab er en fag-faglighed: At kunne invitere ind uden at have bestemt alting på forhånd, og allerede mene, at du har fundet løsningen. Der skal være fokus på den fælles tænkning. På at finde den fælles hjertesag. For det er nøglen til at få ting til at lykkes: At møde folk ligeværdigt som det menneske, som jeg også er. Det gør den helt store forskel.
Blandt mine opgaver er, at jeg er ansvarlig for Vestervold – et aktivitetshus, som vi har etableret i en gamle gymnasiumsbygning midt i Nyborg. Jeg kalder det mit "eksperimentarium", for hele huset drives uden ansatte i samarbejde med frivillige og foreninger.
I starten sad alle brugerne med krav til kommunen: "Vi vil have nye møbler." "I skal fixe uret." "Det her skal ordnes." – og det stod hurtigt klart for mig, at der var bare nødt til at være nogen, der var den. Så jeg gjorde det tydeligt, at der ikke var et brugerråd eller et lignende beslutningsorgan. Der var kun et husfællesskab, fordi vi måtte gøre alting sammen. Jeg bad folk om at skrive alle de ting op, der skulle ordnes, og så fordele opgaverne efter, hvornår de skulle løses. Og jeg understregede, at 'der er ikke andre til at gøre det end jer. Det er jer, der er huset.'
Etage 1: At høre til
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
En af dem, der er meget aktive på Vestervold er Jan. Han startede i huset i en slags arbejdsprøvning fra jobcenteret. Da Jan kom ned til mig første gang, var han en skygge af sig selv. Han har rigtig dårlige hænder og arme, og jeg havde kun praktiske opgaver, der skulle ordnes. Jeg kunne godt se, at det her måske ville blive meget svært.
Men jeg inviterede ham ind til en kop kaffe, og vi snakkede lidt. Og jeg kunne godt finde nogle opgaver, som ikke havde en tidshorisont. Og vi bliver enige om, at han skal komme to gange om ugen i tre timer ad gangen. Jeg sørgede for at koble ham sammen med en anden frivillig, Jørgen, som er en gammel håndværker. Der skal samles noget reoler og sådan noget. Og Jan kan hjælpe med at holde en hylde, der skulle skrues sammen og den slags.
Etage 2: Relationer
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
Jeg inviterer Jan med til husmøderne og præsenterer ham og hans nye rolle. Jeg oplever, at han langsomt bliver tryg ved at komme i huset, fordi han bliver mødt af mennesker, der ser ham og spørger interesseret og oprigtigt ind til hans liv og hvordan han har det (fordi det skifter meget fra dag til dag, hvordan det går med skaden i hans arme). Han begynder at komme ud i køkkenet og drikke kaffe med de damer, der står derude. Han kommer også og drikker kaffe med mig. Og han drikker kaffe med de andre frivillige.
Vi får mange af opgaverne gjort, og så stopper hans periode i jobcenteret. Så går han hjemme i to måneder, og det var helt frygteligt for ham. Så han ringer til mig og siger, 'jeg har været så glad for at være i huset. Jeg vil simpelthen så gerne have lov til at komme, selvom det ikke er jobmæssigt. Må jeg godt komme ned til dig og være frivillig? Tørre borde af og male lidt og gøre de der ting, der alligevel skal gøres?' Yes, det må du gerne! Og så bliver han en af de frivillige.
Etage 3: Handling
Hvad gjorde du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
Første år bad jeg Jan pynte op til jul. Og dér havde han hængt alting i det nederste vindue, fordi hans arme var så dårlige. Men året efter, dér havde jeg slet ikke sagt noget til ham. Der kommer han selv ind og siger 'skal jeg klare det der med oppyntningen?'
Han sørgede for at få pyntet hele huset op sammen med nogle af de lokale foreningsaktive. Og nu var alting hængt op i det midterste vindue. Så jeg spørger ham 'Hvad så Jan, har du fået det bedre?'
Han havde ikke engang selv lagt mærke til det, men jeg kunne se forskellen. Da han kom første gang var han som sagt en skygge af sig selv. Nu er han en del af huset. De opgaver han påtager sig, er en vigtig del af husets økosystem. Han har en betydningsfuld rolle, for han er blevet en af dem, der har overblik og som man kan spørge til råds. Folk spørger ham hele tiden, 'hej Jan, kan du ikke lige...' eller, 'Jan, vil du ikke lige..?'
Han er savnet, når han ikke kommer. Det at få en funktion i huset har været med til at løfte ham. Nu tager han bare initiativ, for nu er det også hans hus. Så jeg siger til ham: ’Jeg troede, at det var mig, der var dronningen af Vestervold. Men nu er du prinsen!’
Tak for at du læste med! Send meget gerne nyhedsbrevet videre til andre, som du tænker, kan få glæde af det.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, har vi stadig et par enkelte pladser på vores masterclass d. 12.-13. november i Byens Hus i Gentofte.
Og d. 20. november kl 15 kan du komme til fyraftensmøde om demokratisk værtskab i den grønne omstilling med bl.a. Andreas Lloyd på Kulturhuset Risbjerggaard i Hvidovre.