Demokrativært #7: Maria Mosegaard Mortensen
Om at støtte andres engagement i naturen – og om vigtigheden af at følge op og sige TAK.
I denne serie laver vi små portrætter af nogle af dem, der arbejder med demokratisk værtskab – professionelt eller frivilligt, i det offentlige, i civilsamfundsorganisationer eller i mellemrummene indimellem.
Hvert interview tager afsæt i de tre “etager” af demokratisk værtskab: At høre til, Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab og de forskellige etager her.
Denne gang skal du møde Maria Mosegaard Mortensen, der er formand for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande:
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Jeg arbejder til daglig som pædagog og naturvejleder i en naturbørnehave. Jeg hørte første gang om biodiversitetskrisen, da jeg var på kursus i forbindelse med mit arbejde for nogle år siden. Forestillingen om, at sommerfuglene forsvinder. Det ramte mig bare. Det tændte en gnist i mig.
Så læste jeg bare rigtig meget ind i det. Og så havde jeg bare brug for nogle fællesskaber, hvor der også var andre, der syntes det var vigtigt. Og det har jeg så gjort lige siden. Jeg vil gerne arbejde meget mere med natur og meget mere med at snakke med folk om, hvordan vores natur har det og hvordan ønsker vi os Danmark skal se ud i fremtiden. Så jeg meldte mig som frivillig i Danmarks Naturfredningsforening i min lokale afdeling i Ikast-Brande.
Lokalformanden ringede til mig og fortalte om foreningen og spurgte, hvad jeg synes var spændende. Og fordi jeg er pædagog endte det med, at vi var en gruppe på tre, der lavede aktiviteter for børn omkring biodiversitet. Og formanden sørgede for, at der blev samlet op på vores arrangementer: “Hvordan gik det med at have børnene med ude og samle blomsterfrø?” Og så var jeg pludselig nødt til at komme til møderne og fortælle, hvad vi havde lavet.
På møderne gennemgik vi også, hvad de andre i foreningen lavede, og så blev jeg stille og roligt klogere. Der var bare en god stemning omkring et fællesskab, hvor vi alle sammen gjorde noget forskelligt sammen. Og så en dag sagde næstformanden, at hun ikke kunne fortsætte som næstformand, fordi hun stillede op til kommunalvalget. Og fordi ingen sagde noget, så sagde jeg, at jeg da kan godt stille op som næstformand.
Så blev jeg næstformand. Og året efter ringede formanden til mig, og sagde han havde brug for at skære ned i sine opgaver. Og hvad ville jeg sige til at bytte, så jeg blev formand og han blev næstformand? Det var alligevel noget af en respekt, han havde for mig. Så tænkte jeg, jamen hvis han troede på mig, så kunne jeg det godt. Hvis jeg bare kunne ringe og spørge om hjælp, så kunne jeg finde ud af det hen ad vejen.
I dag er jeg forperson i Danmarks Naturforeningsforenings lokalafdeling i Ikast-Brande. Jeg er også lige blevet valgt som forperson for vores lokale DN-samråd, og så sidder jeg hovedbestyrelsen i DN. Dertil kommer nogle andre små poster i netværk og koordinationsgrupper. Men det er ikke nok for mig. Jeg er også bestyrelsesmedlem i Naturvejledningen i Danmark. Jeg er aktiv i Danmarks Vilde Natur, og aktivt medlem i De Unge Biodiversitetsambassadører. Og så er jeg bestyrelsesmedlem i Alling Naturpark, som er et sted, hvor man faktisk laver vild natur. For hver forening kan ikke alt det, som jeg drømmer om.
Etage 1: At høre til
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
Når vi får nye frivillige, så mødes jeg eller næstformanden med dem. Allermest spørger vi ind til, hvem de er og hvorfor de gerne vil være frivillige. Og så giver vi dem nogle eksempler på, hvordan vi arbejder. DN arbejder med alt indenfor biodiversitet, klima og miljø. Og det er jo mega bredt. Så vi har et dokument, hvor der står alle de forskellige typer aktiviteter vi har med alt fra politik og børn. Nogle synes, det er fedt med det der skema, og så hopper de ind i den gruppe, de synes, der er spændende. Andre synes måske, at der mangler noget. Så opretter vi det bare. Vi hjælper med at høre, om der er andre, der er interesserede.
For eksempel havde vi en frivillig, der rigtig gerne ville arbejde med affald. Men hun var den eneste i vores lokalafdeling, der virkelig brændte for at arbejde med genanvendelse og genbrug. Så jeg hjalp hende med at fat i DN’s sekretariat, så de kunne hjælpe hende med at finde sammen nogle andre, der også interesserer sig for det. Og så hjalp de med at oprette et nationalt netværk med fokus på affald og genanvendelse.
Jeg tager jo bare mine pædagogmenneskelige evner med ind i arbejdet, og så er det det, jeg gør. Alle vores frivillige ved, at telefonen altid er åben. Men jeg kan også godt finde på at ringe og tjekke ind og høre, hvordan går det egentlig med det der initiativ?
Jeg er virkelig glad for den måde, jeg blev taget imod og andre nye blev taget imod på i min lokalafdeling. Vi er 95 lokalafdelinger, og 4 ungeafdelinger, FLOR. Jeg har stor respekt for, at alle er forskellige. I hver afdeling står vi på skuldrene af dem, der har bygget fællesskabet. Jeg står bare på skuldrene af en hel masse formænd, som har haft et ønske om fællesskab. Og måske er det også derfor, at det var mig, der blev spurgt, om jeg ville bytte. Fordi man typisk vælger videre på det, der er.
Etage 2: Relationer
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
Jeg er virkelig blevet bevidst om, at det gør en kæmpe forskel hvordan man tager imod frivillige. Der er mange frivillige, der ikke vil bruge en onsdag aften på et møde. De har bare brug for at komme ind og finde et fællesskab, og så få lov til at gøre noget, som de oplever har værdi. Og det er fuldstændig i orden. Så det siger jeg bare, at I ikke behøver at komme til møderne.
Til bestyrelsesmøderne prøver jeg alt, hvad jeg kan på, at det ikke er mit navn, der står ud for punkterne på dagsordenen. Men at det er andres navne, så de kommer og fremfører det, de synes er vigtigt. Så får de mulighed for at fortælle og vi andre kan lytte til dem og sige, ‘ej hvor fedt! Kom der virkelig 500 mennesker?’ eller ‘Hold da op! Godt I fik bremset den sag!’ Vi har også prøvet at lave arbejdsmøder, hvor vi ikke har en dagsorden, i stedet deler os ud i grupper. Så vi kan få energi af at lave noget sammen.
Jeg er stadig ved at lære, hvordan kan man tænke frivillighed og handlekraft på en ny måde: Hvad er det for en måde, man gerne gider at deltage i det demokratiske? Og hvordan dør man ikke i, at det demokratiske kun foregår til et møde? Det har jeg ikke svarene på, men jeg er enormt nysgerrig på det, og det er også noget, vi arbejder med i – også i Hovedbestyrelsen. Fordi vi kan se, at det er nødvendigt.
Etage 3: Handling
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
Min lokale bestyrelse er meget ydmyg. Når der kommer nye ind, så sidder de alle sammen og siger, ‘jeg skriver kun referat’, eller ‘jeg laver faktisk kun to cykelture’ – og så må jeg virkelig gøre en dyd ud at sige til dem: ‘Prøv at høre: TAK, fordi du skriver det referat – for det gør kæmpe, kæmpe forskel, at vi har et godt referat hver gang efter vores møde.’ Eller ‘TAK fordi du holder cykelture. For der kommer folk, der synes det er vildt spændende. TAK for at du vil det.’
Jeg prøver på at vise dem, at det vi gør sammen, det har værdi. Så jeg lavede et dokument sammen med min tidligere næstformand, hvor vi satte DN's mærkesager og DN's strategier op overfor de forskellige grupper og aktiviteter, vi har lokalt. Så de kan se, hvordan fx cykelturene både er med til at engagere flere medlemmer, flere frivillige, samt formidle omkring biodiversitet og skabe natur-oplevelser. Fordi jeg ville vise dem, hvor stor en forskel deres arbejde rent faktisk gør. Jeg vil gerne give dem den gave og den forståelse, fordi jeg synes, det var vildt vigtigt, at de forstår, at det, de gør, er en del af noget større.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så udbyder vi to to-dages masterclasses i demokratisk værtskab her i foråret:
📆 D. 13.-14. maj 2025 i København
Masterclassen er for alle, der arbejder med at understøtte engagement, deltagelse og samskabelse – og dermed åbne demokratisk engagement op for endnu flere.
