Demokrativært #6: Amel Dzemidzic
Om at skabe rammer for selvbestemmelse og demokratisk dannelse på Roskilde Tekniske Skole
I denne serie laver vi små portrætter af nogle af dem, der arbejder med demokratisk værtskab – professionelt eller frivilligt, i det offentlige, i civilsamfundsorganisationer eller i mellemrummene indimellem.
Hvert interview tager afsæt i de tre “etager” af demokratisk værtskab: At høre til, Relationer og Handling. Du kan læse mere om demokratisk værtskab og de forskellige etager her.
Vi har stadig enkelte ledige pladser på vores masterclass i Aarhus d. 19.-20. marts, hvis du er hurtig. Og ellers kan du komme med på vores masterclass i København d. 13.-14. maj.
Denne gang skal du møde Amel Dzemidzic, der er lærer på Mediegrafiker-uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole:
Hvordan arbejder du med demokratisk værtskab?
Jeg har været underviser på Mediegrafiker-uddannelsen i seks år. Vores kerneopgave er selvfølgelig at undervise og lære eleverne noget – det fagfaglige. Men for mig handler det jo også rigtig meget om, at de disse unge mennesker trives. Det er måske især vigtigt på erhvervsuddannelserne, hvor opbygningen jo er sådan, at eleverne kun er på skolen en tredjedel af tiden, og to tredjedel af tiden er de på læreplads. Det levner ikke meget plads til relationer, fester og tætte forhold, netop fordi de er så kort tid på skolen.
Jeg kommer jo fra tidligere Jugoslavien, fra Bosnien og Hercegovina. Og jeg har personligt altid haft en form for retfærdighedssans indbygget i mig i kraft af de oplevelser, jeg havde i mine tidlige teenage-år. Derfor ved jeg, hvor meget trivsel handler om, at man har muligheden for at bestemme noget selv. Frem for at man bare får pålagt noget. Det var noget af det fra jeres masterclass, der har sat nogle tanker i gang hos mig: Hvilket demokrati er der her hos os på skolen? Hvad er selvbestemmelse hos os? Og hvordan fører vi det ud i praksis?
Det er et meget, meget relevant spørgsmål, særligt på erhvervsuddannelserne. For i modsætning til gymnasierne får eleverne ikke særligt meget undervisning i samfundsfag og historie. Det er meget en fagskole på den måde. Og det smitter af på deres dagligdag, og de muligheder eleverne har for at påvirke deres hverdag og skolen som helhed. Ikke mindst i forhold til elevråd, og hvordan det fungerer.
Der er selvfølgelig nogle rammer på skolen, som er der i forvejen. Men så er der jo de lokale rammer i klasseværelset. Her prøver vi at opdyrke, at vi kan snakke om det på mange forskellige måder.
Etage 1: At høre til
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at føle, at de hører til?
Jeg er kontaktlærer, og det er en rolle, som kræver noget ekstra fra underviseren, andet end det rent fag-faglige. Jeg kan godt lide det, fordi det åbner op for andre samtaler med eleverne. Nogle gange giver de udtryk for utilfredshed. Der er nogle ting, man kan gøre noget ved. Andre ting kan man ikke gøre noget ved. Af den eller den anden grund. Men man kan altid prøve at påvirke sin hverdag og give sin mening til kende.
Et eksempel: På hver skole har man jo rammer omkring om undervisningen med tydelige læringsmål og en lang liste med punkter, man skal forholde sig til. Men alle de ting er meget overflyvende, i helikopterperspektiv. De ligger så langt væk fra elevernes hverdag.
Så jeg har prøvet at tage disse punkter ned på et hverdagsniveau og spurgt mine elever: Hvad gør vi så i vores klasseværelse? Hvad er det, vi må bestemme? Hvad er vigtigt for os i hverdagen? Hvordan vil vi gerne have, at vores hverdag skal være, så vi har det godt og føler, at vi har indflydelse på vores læring og på vores hverdag? Altså, det er jo nemt nok at sige, vi skal have feedback, og vi skal have nogle læringsmål, og vi skal have det ene og det andet. Men hvad er det, vi konkret gør for at opnå disse?
Min første tanke var, at vi skal skabe vores egen arbejdskultur på klasseniveau. Vi lavede en brainstorm, og vi skrev en hel masse på tavlen om, hvad er der vigtigt for os, hvad vil vi gerne have, så vi lærer bedre. Og så vi føler, at vi har indflydelse på rammerne for undervisningen.
Og vi endte med tre hovedpunkter, som eleverne valgte at fokusere på:
Den første handler om at bruge kroppen. På erhvervsskolerne har vi ikke et idrætsfag, så derfor var det vigtigt at have fysiske aktiviteter: Gåture, bordfodbold, bordtennis, basket. Alle de fysiske ting, som de kommer tæt på hinanden.
For det andet vil de gerne have god respektfuld kommunikation. Huske at sige godmorgen og smile til hinanden. Ikke bare være i sin egen verden, fordi man påvirker hinanden med den måde, vi er sammen på.
Den tredje ting var at være opmærksomme på hinanden. Vi har både elever, der er 17-18 år og elever, der er 25-30 år. Derfor er det ekstra vigtigt at være i øjenhøjde og anerkende forskellighed på tværs af alder og interesse. For dem var det jo fundamentet og forudsætningen for, at de kan have det godt i de 20 uger, hvor de har deres grundforløb sammen.
Min bagtanke bag det er, at de også vil komme ud i lære på arbejdspladser, hvor der er også er en arbejdskultur, som de kan være med til at påvirke.
Etage 2: Relationer
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at danne relationer?
Mange af vores elever savner mere social sammenhæng på tværs af klasserne og uddannelserne. Og for os er det svært at arrangere det slags, fordi erhvervsskoler kører på nogle meget, meget stramme vilkår: Mange elever kommer langvejs fra, og har svært ved blive hængende en fredag, fordi de er udkørte og trætte, og de har f.eks. to timer hjem til Slagelse.
Dertil kommer, at der er administrative forhindringer (med skoleskema), der gør, at vi ikke bare kan gøre det i skoletiden. Hvis timer skal vi bruge til det? Så der ligger jo en udfordring på højere plan, så vi har opfordret eleverne til at skubbe på for at ændre rammerne, så der er flere timer til at understøtte det sociale.
Desuden har jeg været involveret rigtig meget i at samarbejde med Byens Hus i Roskilde. Sammen med dem har vi prøvet at trække vores elever ud fra skolen og lave nogle projekter. Senest slog vi vores GF1-elever sammen med elevrådsrepræsentanter for alle 9. klasserne i Roskilde. Og så skulle vores elever lave bud på grafik til den store afsluttende fest for alle byens 9. klasser.
Den slags samarbejde mellem vores skole og en ekstern – om det så er folkeskolen, Byens Hus, INSP!, Headspace eller biblioteket – er virkelig givende. For det styrker eleverne i, at de rent faktisk er en del af noget større.
Det gør især en stor forskel for de unge, der starter her som 16-17-årige, og kommer lige fra 9-10. klasse. At de oplever, at de ikke bare er på en erhvervsuddannelse, et samlebånd, hvor de skal ud på arbejde og knokle i 40+ år. De skal være med til nogle tværfaglige forløb, som kan styrke dem som mennesker. Hvor de lærer, at de også kan påvirke deres hverdag. Så de også kan sige fra i morgen over for deres arbejdsgiver: “Jeg har krav på, at I også skal lytte til mig!” At de oplever at have en lige stor stemme, og lige meget selvbestemmelse inden for de rammer, som de nu er i. Det ønsker jeg virkelig noget mere af. At de går herfra med den her selvtillid. Fyldt med mod.
Etage 3: Handling
Hvad gør du som vært for at hjælpe de involverede med at finde veje til handling?
På et helt personligt plan har jeg tænkt rigtig meget over det her med at slippe kontrollen. Give nøglerne. For at komme i et øjenhøjde med et menneske, må vi jo i princippet have lige meget at sige. Ikke nødvendigvis på det fagfaglige. Men vi har jo lige meget at sige uanset om du er lærling eller går på gymnasium. Jeg vil gerne skabe rammen. Vise at der er nogle muligheder her, hvor du kan have indflydelse. Og så sige, ‘så er det sådan lidt op til jer.’
Men vi skal selvfølgelig passe på, når man har med 16-17-årige at gøre. Der skal der lidt mere struktur til. Man kan ikke bare give nøglerne. For så sker der jo det, at nøglen forsvinder. Og så er der ikke nogen, der kan finde den!
En af de elever, der var med på vores første projekt med Byens Hus hedder Mynte. Hun var 16 år, da hun startede på vores grundforløb. Hun vidste ikke særlig meget om grafisk arbejde. Hun endte med at lave et bud på en flyer til Byens Hus, som var et meget kraftigt udtryk: “Nu råber vi alt det vi kan, og nu skal I høre også, hvordan det er.”
Nu har hun fået en læreplads i EEO (Erhvervsskolernes ElevOrganisation), hvor hun bruger alt dette i sit arbejde. Og jeg er overbevist om, at hun er blevet styrket i kraft af, at hun ikke kun har været på skolen, men også har været i Byens Hus og fik anerkendelse for det, hun lavede der.
Jeg vil virkelig gerne have meget mere at den slags struktureret samarbejde. Især mellem folkeskolen og en erhvervsuddannelse. Jeg oplever, at de brobygningselever vi får fra 8. klasse og også særligt fra 10. klasse, oftest er præget af utilfredshed og ugidelighed. Men det er da ikke deres skyld. For man bør lave nogle ordentlige forløb, hvor de kan være på og blive engagerede. Jeg vil virkelig gerne lave en supergod forbindelse mellem folkeskolen og erhvervsskolen. Hvor relationen virkelig bliver ressource. Så det ikke er skal-opgave, men en vil-opgave.
Hvis du er nysgerrig på at lære mere om demokratisk værtskab, så udbyder vi to to-dages masterclasses i demokratisk værtskab her i foråret:
📆 D. 19.-20. marts 2025 hos Sager der Samler i Aarhus
📆 D. 13.-14. maj 2025 i København
Masterclassen er for alle, der arbejder med at understøtte engagement, deltagelse og samskabelse – og dermed åbne demokratisk engagement op for endnu flere.
